Ølsmagning og tapas

Fredag d. 22. marts kl. 17.00
** Reservation nødvendig **

Vi inviterer Restaurant Birdie til eksklusiv ølsmagning og tapas. Vores ølentusiast og importør Steen Anderson præsenterer et alsidigt og utroligt spændende udvalg af øl, krydret med facts og anekdoter.
Steen medbringer 8 forskellige øl, der spænder fra de lette og op til de meget kraftige. Der vil naturligvis være rig lejlighed til at få svar på spørgsmål, hvad enten du er ny eller erfaren.

Birdies køkken kreerer skønne tapas til dagens smagning, så vi tør godt garantere en eftermiddag og aften, hvor ingen går hverken sultne eller tørstige hjem.
Vær opmærksom på, at der skænkes lidt mere end ¾ liter øl pr. person!

Tilmelding på peter@restaurantbirdie.dk
Pris kr. 150,- for både mad og drikke